Maya Bjørnsten med Moder Natur som chefdesigner
Det hele begyndte den dag, Maya Bjørnstens mand kom hjem fra Antwerpen med flere hundrede billeder af uslebne diamanter. Det var første gang, Maya så diamanter i deres naturlige form – og hun blev forelsket.I alt det uperfekte så hun et utal af muligheder. Det perfekte i diamanternes uperfekte former – uberørte af menneskehænder. De havde ikke den perfekte form. Men de var perfekte for Maya. Hver og én diamant havde sin egen vitalitet og sit eget indre liv. At slibe kanter af dem, ville være som at ændre på stenens og dermed Moder Naturs personlighed.
Det var derfor Maya gjorde Moder Natur til sin chefdesigner og valgte at fokusere på derå diamanter af den bedste smykkekvalitet.
Det er ikke hendes passion for dansk design, der gør Roughdiamonds.dk unikt. Det er hendes øje for naturens rå og usentimentale skønhed, kærligheden til det uslebne og hendes håndværksmæssige evne til at sætte det uperfekte i scene til det perfekte. I stedet for forestillingen om, hvad diamanten kan blive til, ser hun den, som den er. Et naturskabt underværk, en over 900 millioner års fortælling, der kan mærkes til fingerspidserne.
Maya stoler på sine evner, sin klare vision og sin store erfaring med at udvælge de diamanter, der er specielle nok til at blive elsket, som de er.

Siden 2007 har Maya skabt tidløse smykker, hvor hver diamant får lov at være sig selv.
Og siden 2014 har hendes skjulte butik og værksted i hjertet af København været hjemsted for denne filosofi – et sted hvor godt håndværk og naturen mødes.

Ud over de kuraterede kollektioner arbejder Maya tæt sammen med sine kunder om unikke special designs, hvor personlige visioner bliver omsat til meningsfulde, enestående smykker.
Gennem en privat eller online aftale kan du sammen med hende udforske rå diamanter, dele dine drømme og være med i processen – fra tanke til færdigt smykke.
Det ægte kan ikke genskabes. Kun opdages.

Du kan gå på opdagelse i vores online kollektion – eller besøge os i butikken i København og opleve alle vores designs.
