Gratis, forsikret levering til hele verden
ANSVARLIGT HÅNDPLUKKEDE RÅ DIAMANTER FRA ANTERWERPEN

Mennesket har elsket diamanter siden tidernes morgen. Vi elsker dem for deres skønhed, de historier de bærer, og den symbolik vi tillægger dem. Men vores kærlighed til diamanter kan ikke ændre på, at diamantindustrien i mange år har været alt andet end etisk. Derfor tilbyder vi hos Roughdiamonds.dk udelukkende omhyggeligt udvalgte og ansvarligt handlede rå diamanter.
Læs videre og bliv klogere på, hvordan vi arbejder for at fremme en mere gennemsigtig, bæredygtig og ansvarlig diamantindustri.
ETISKE. SPORBARE. NATURLIGE
Hos Roughdiamonds.dk mener vi, at du skal kunne elske de rå diamanter med god samvittighed. Derfor arbejder vi udelukkende med ansvarligt udvundne rå diamanter med dokumenteret oprindelse, som lever op til gældende internationale standarder og følger strenge etiske retningslinjer.
Diamantindustrien har i mange år stået over for udfordringer omkring konfliktfinansiering, arbejdsforhold og manglende gennemsigtighed. Vi tager disse problemer alvorligt og går videre end de gængse certificeringer for at sikre, at vores diamanter er lige så ærlige, som de er smukke.
Du har måske hørt udtrykket “bloddiamanter”, også kaldet konfliktdiamanter. Det er rå diamanter, som bruges til at finansiere krige mod regeringer.
Som svar på dette blev Kimberley Process-certificeringen oprettet gennem en FN-resolution i 2003, for at eliminere “bloddiamanter” fra den globale forsyningskæde.


Alle vores diamanter er handlet i overensstemmelse med Kimberley Processen, som samler regeringer, civilsamfund og diamantindustrien om at certificere forsendelser af rå diamanter som ansvarligt udvundne. Men selvom Kimberley Processen har skabt vigtige fremskridt, er den ikke tilstrækkelig. Den adresserer ikke bredere problematikker som menneskerettigheder, fair arbejdsvilkår eller miljøpåvirkning. Derudover certificeres hele partier frem for de enkelte sten, hvilket gør det vanskeligt at spore den præcise oprindelse af hver enkelt diamant.
Derfor går vi længere end Kimberley Processen. Vores leverandører er certificerede medlemmer af Responsible Jewellery Council – den førende myndighed inden for etiske, sociale og miljømæssige standarder i den globale smykkeindustri. Det sikrer, at hver eneste rå diamant vi anvender, er transparente og ansvarlig handlet fra det øjeblik den rå diamant kommer fra minen til det sekund den kommer til diamantmarkedet i Antwerpen, Belgien.
Hver sten er ubehandlet og usleben – en rå hyldest til naturens skønhed, håndværk og bevidst luksus.
Vi kalder dem ansvarligt håndplukkede rå diamanter. Du vil kalde dem uforglemmelige.
“Vi har altid elsket diamanter. Den kærlighed driver os til at gøre det bedre – til at sikre, at hvert eneste smykke vi skaber, kan elskes uden forbehold.”
— Maya Bjørnsten, Designer & Grundlægger
