I perioden 2019-2022, er Maya Bjørnsten Fonden og Roughdiamonds.dk fortsat engageret i at støtte en lille folkeskole i landsbyen Chisanza i det nordøstlige Zambia.
Senest er donationerne gået til køb af et fjernsyn og computere til skolen. Vi fortsætter med at finansiere løbende indkøb af skolematerialer og betaling af ekstra lærere.
Fra næsten ingenting – bare en firkant med bare vægge – har skolen gennemgået en forvandling til en fuldt møbleret bygning, hvor eleverne får en uddannelse, der vil hjælpe dem i livet. Uddannelse er nøglen – og lige nu udfolder et seks måneders kunstkursus sig for at stimulere læring gennem kreativitet.